Alt om lys

I denne lys wikipedia har vi samlet de vigtigste begreber og vilkår for lys og belysning. Har du tænkt dig at købe belysning, og er du ikke sikker på, hvor du skal starte? Bare rolig, vi hjælper dig. Uanset om det handler om lysfarve, energimærkning eller lumen, så forklarer vi det hele. Hvis du stadig har spørgsmål om visse emner efter at have læst denne blog, anbefaler vi dig at tage et kig på vores blogs, hvor vi har skrevet om mange forskellige emner.

Ballast

En ballast bruges til at drive lyset, men sikrer også, at pæren ikke modtager for meget strøm, og begrænser derfor strømmen. Visse typer belysning, f.eks. lysstofrør og damplamper, kræver altid en ballast. Det gælder også for visse PL-energisparepærer samt LED-pærer og LED-armaturer. Du kan vælge mellem tre forskellige typer forkoblinger: konventionelle forkoblinger (EM), elektroniske forkoblinger (HF) og LED-drivere. 

Spredningsvinkel

Spredningsvinklen er bredden af det lys, der udsendes fra en lyskilde. Bredden af den strålevinkel, du har brug for, afhænger af, hvad du bruger lyset til. Pærer med en bred strålevinkel udsender lyset bredt, hvilket gør dem perfekte til almen belysning. Pærer med en smal lysstråle er mere velegnede til accentbelysning, f.eks. til at oplyse malerier eller skulpturer. Smalle lysstråler anbefales til høje lofter og bredere lysstråler til lave lofter. Er du stadig ikke sikker på, hvilken strålevinkel der passer bedst til dine behov? Så kan du læse denne blog.

Pærefatninger

Fatningen er bunden på en pære, som danner forbindelsen mellem lyskilden og armaturet. Hvilken fatning du skal bruge, afhænger af hvilken type pære du har. Ofte angiver tallet i fatningen dens diameter i millimeter. For den mest almindelige pære, E27, er fatningens diameter 27 mm. For en fatning med stifter, som GU4 eller GU5.3, er afstanden mellem stifterne 4 mm og 5,3 mm. Se eksemplerne nedenfor for at se, hvordan de forskellige fatninger ser ud.

E14

E27

GU10

GU5.3

G4

G9

Farvekode

Farvekoden er en kombination af både farvetemperatur og farvegengivelse. Farvekode er angivet med 3 cifre i produktbeskrivelsen, produktnavnet eller på emballagen. Det første tal angiver farvegengivelsen, og de to andre angiver farvetemperaturen. F.eks. : 830. Her er 8 en farvegengivelse på mere end 80, og 30 er en farvetemperatur på 3000 Kelvin.

Colour Rendering Index (CRI)

Farvegengivelse eller CRI er et mål for, hvor godt farver gengives. Den højeste CRI-værdi er 100. I dag skal alle lyskilder, der sælges til husholdninger, have en CRI på over 80. Et CRI-niveau på over 90 er især vigtigt til belysning af kunst, produkter eller fødevarer.

Farvetemperatur

Er du på udkig efter varm eller kold belysning? Og hvad er formålet med belysningen? Skal den lyse en hyggelig stue op om aftenen, eller skal den bruges på hjemmekontoret i løbet af dagen? Belysning med forskellige farvetemperaturer har forskellige anvendelsesområder. Belysningens farvetemperatur bestemmer atmosfæren i rummet. En lav farvetemperatur er perfekt til stemningsbelysning, og en højere farvetemperatur er mere velegnet til kontorer, hvor man kan arbejde og koncentrere sig. Farvetemperaturen måles i Kelvin: Jo lavere værdi, jo varmere lys. Når farvetemperaturen er højere, bliver lyset lysere. Farvetemperaturerne er:

1800 - 2700K (meget varm hvid)
3000K (varm hvid) 
3500K - 5000K (kold hvid)
6000K - 6500K (dagslys)

Nogle gange kan man også vælge tunable white og CCT, men hvad er forskellen? Når du vælger tunable white, kan du selv indstille belysningen til en hvilken som helst værdi mellem 2700K og 6500K, f.eks. 2825 Kelvin. Det kan gøres manuelt, men også automatisk, så der skabes en jævn overgang i løbet af dagen. Du kan også selv indstille CCT (Controlled Colour Temperature), men ikke til nogen Kelvin-værdi. I modsætning til tunable white skal du med CCT selv indstille farven manuelt med en kontakt, og du kan vælge mellem faste værdier som 3000K, 4000K eller 6000K. Du kan altså ikke vælge værdier derimellem, og du kan heller ikke indstille belysningen til at skifte automatisk.

Vil du gerne vide mere om farvetemperaturer? I denne blog kan du læse mere om det.

Dæmpbar belysning

Dæmpning betyder, at du kan reducere lysets intensitet. Lys udsendes, når elektricitet passerer gennem en pære. Når der bruges mere elektricitet, vil lyset fra pæren være kraftigere. Når du dæmper en pære, passerer kun en lille mængde elektricitet gennem pæren, hvilket får pæren til at udsende mindre lys. Med dim to warm pærer er det muligt at dæmpe farvetemperaturen. For at dæmpe en pære skal man bruge en lysdæmper. LED-pærer fungerer bedst med en lysdæmper, der passer til LED-pærer. Hvis du ikke har en lysdæmper, kan smart pærer være den bedste løsning for dig. Du kan dæmpe lyset via en app eller en fjernbetjening. Enkelt og smart!

Jævnstrøm og vekselstrøm

Jævnstrøm og vekselstrøm er to almindelige begreber inden for elektricitet, men hvad er forskellen på de to? I jævnstrøm bevæger elektronerne sig hele tiden i samme retning. Det er ikke tilfældet med vekselstrøm. Elektronerne bevæger sig fra minuspunktet til pluspunktet og tilbage igen. Begge har en forskellig spænding: 12V med jævnstrøm og 230V med vekselstrøm. Stikkontakter i Europa har 230V, og lyskilder fungerer med 12V eller 230V. Lyskilder med f.eks. en GU10- eller E27-fatning fungerer på 230V, og pærer med en GU5.3- og GU4-fatning fungerer på 12V. Bemærk: Det er ikke muligt at tilslutte en 12V-lampe direkte til 230V-nettet. Til det skal du bruge en transformer, der omdanner 230V til 12V.

Energimærkning

I september 2021 blev der indført nye energimærker, som erstatter de gamle energimærker (A++ til E). Energimærket angiver, hvor energieffektiv pæren er. Energimærkerne går fra A, som er den mest effektive, til G, som er den mindst effektive. Med det nye energimærke finder man det meste LED-belysning i klasse B, C eller D.

Vil du vide mere om de nye energimærker? Så tag et kig på denne blog.

Symbol Lampe

Fra 2021 kan du finde en QR-kode på emballagen med det nye energimærke, som giver dig nem adgang til vigtige produktoplysninger

IP kode og IK klasse

IP-koden og IK-klassificeringen angiver graden af beskyttelse mod eksterne faktorer. IP betyder Ingress Protection og er angivet med to cifre. Det første ciffer angiver, om armaturet er beskyttet mod støv, og det andet tal viser, om armaturet er beskyttet mod vand. IP66 betyder, at armaturet er beskyttet mod støv og kraftige vandstråler. IK-klassificeringen viser, om armaturet er modstandsdygtigt, og det er angivet med 1 ciffer. Når tallet er højere, betyder det, at armaturet har et højere beskyttelsesniveau. Vandtætte armaturer er velegnede til fugtige og våde miljøer. Normalt har udendørsbelysning det højeste niveau af beskyttelse mod støv og vand: fra IP65 til IP68. Til badeværelser er en IP-klassificering på mindst 44 tilstrækkelig. På vores produktinformationsside forklarer vi mere om IP- og IK-værdier, og du kan finde de nøjagtige værdier og deres forklaringer i tabellerne.

LED belysning

LED betyder lys-emitterende-diode. LED-belysning fungerer på en anden måde end konventionel belysning og har en længere levetid. I gennemsnit holder LED-belysning omkring 15.000 - 100.000 timer. Sammenlign det med glødelampen (1.000 timer), halogenlampen (4.000 timer) eller energisparepæren (20.000). Derudover sparer du 70% i energiomkostninger med LED-belysning. På trods af at LED-belysning er dyrere i indkøb, sparer du mange penge på (ikke så meget) længere sigt. Det er også meget bedre for miljøet, fordi disse pærer ikke indeholder nogen skadelige stoffer. Disse pærer kan simpelthen genbruges til at lave en ny generation af LED-belysning. Så du bidrager også til en bedre og renere verden.

Levetid

Levetiden for en pære måles i timer. Hvis du vil have en pære, der holder længst, skal du vælge LED-belysning. Hvor længe en LED-pære holder, afhænger af mærket og lampen. I gennemsnit holder en LED-pære mellem 15.000 og 100.000 timer. Det svarer til en levetid på 5 til 10 år. Armaturer holder generelt op til 50.000 timer. De nyeste LED-pærer, der har energimærke A, har en levetid på 50.000 timer. Det svarer til så meget som 50 år.

Lumen

Definitionen på lumen er "en enhed for den samlede mængde synligt lys (det, vi ser med det blotte øje), der kommer fra en pære eller en anden type lyskilde". Med andre ord er lumen lig med lysudbytte. Før LED-belysning blev introduceret, valgte vi vores pærer baseret på watt. Men watt betyder ikke andet end den mængde energi, en pære bruger. Så når du vælger en LED-pære, skal du altid se på dens lumenudbytte.

 

Lux

Lux is also a definition for light output, but for the amount of light hitting a surface. When a light bulb indicates the amount of lux, it is usually in the centre of the beam where the light intensity is highest.

Genvinding

Gamle eller ødelagte pærer og armaturer kan afleveres til genvinding på en genbrugsstation eller en miljøstation. I de fleste lande er denne form for genvinding gratis, da en miljøafgift allerede er inkluderet i produktets pris. Lyskilder er fremstillet af sjældne jordartsmetaller og elektroniske materialer, der kan genbruges. Ældre lysteknologier som lysstofrør indeholder kviksølv og skal håndteres forsigtigt for at undgå brud og spredning af farlige giftstoffer i naturen.

RGB

RGB belysning kan indstilles til alle regnbuens farver, hvilket gør det nemt for dig, at vælge den bedste farve og den bedste belysning til enhver lejlighed. Du kan nemt vælge farverne ved hjælp af f.eks. en fjernbetjening. Du kan læse mere om RGB i vores blog.

Sensorer

Sensorbelysning er en perfekt løsning i store bygninger, hvor lyset ikke behøver at være tændt hele tiden. Sensorer reagerer på varme, bevægelse eller fravær af lys og tænder lyset, når de registrerer noget af dette. Nedenfor kan du se de forskellige typer af sensorer, der kan bruges både indendørs og udendørs.

 

  • Højfrekvens: Registrerer bevægelser, selv ekstremt små bevægelser. Velegnet til kontorer, skoler og som sikkerhedsbelysning, fordi sensoren ikke direkte behøver at "se" de ting, den skal registrere.
  • Skumringsrelæ: Registrerer mængden af dagslys og justerer lyset derefter. Denne sensor tænder også lyset i skumringen og slukker ved daggry eller i løbet af dagen, når der er tilstrækkeligt dagslys.
  • Bevægelsessensor: Registrerer bevægelser og skal, i modsætning til højfrekvenssensoren, være synlig, da denne sensor skal "se" bevægelser for at registrere dem.
  • Passiv infrarød: Registrerer forskelle i varme og bevægelse fra mennesker eller dyr, der udstråler varme.

Transformere

Man kan ikke bare tilslutte alle lamper til alle stikkontakter. Lyskilder, der fungerer med 12V, kan ikke tilsluttes 230V (netspændingen), så man bruger en transformer. Med en transformator omdannes de 230V, der kommer fra en stikkontakt, til de 12V, der er nødvendige for belysningen. Du kan vælge mellem to typer transformere: konventionelle og elektroniske. Hvis du vil kunne dæmpe dine 12V-lys, skal du bruge en dæmpbar transformer.

Har du lyst til at læse mere om transformere? I denne blog kan du læse mere.

UV lys

Mange ældre belysningsteknologier udsender UV-lys. UV-lys har en blegende effekt på de genstande, det lyser på, og er ikke egnet som generel belysning på f.eks. et kontor, men heller ikke til belysning af kunst eller mad. UV-lys bruges bl.a. til at dræbe bakterier i damme. Du finder også UV-lys i solarier, insektdræbere og videnskabelige områder. LED-pærer indeholder ikke UV-lys.

Volt

Spænding (Volt) er en måleenhed, der bruges til at angive, hvor meget spænding der er på et apparat, og skrives ofte som V. Den strøm, der kommer ud af din stikkontakt, er 230V. De fleste lamper fungerer på 230V, men nogle lamper fungerer på 12V. I så fald har du brug for en transformer, som du kan læse mere om under afsnittet transformer.

Watt

Når du skal vælge en pære, er det vigtigt at finde ud af, hvor meget lys du har brug for. Watt er en enhed for energi. Før LED-belysning blev opfundet, valgte vi den rigtige pære baseret på antallet af watt. Tommelfingerreglen var: Jo højere watt-tal, jo kraftigere lys. Men det ændrede sig, da LED-lys blev introduceret. Det fantastiske ved LED-belysning er, at man bruger færre watt, men stadig får det samme lysudbytte. Derfor skal du være opmærksom på antallet af lumen, når du køber en LED-pære.

 


Vil du lære mere om belysning? Du finder meget info i vores blogs:

Naturligt lys og kunstig belysning

Hvordan vælger jeg den bedste spredningsvinkel?

Hvordan vælger jeg den rette lumen værdi?


Lonny - seneste opdatering juni 2023