LED eller halogenpærer?
Skal du skifte pæren?
LED-pærer bruger 4-5 gange mindre strøm end halogener. Ud over den årlige besparelse på elforbruget er der også besparelse på indkøb af pærer. F.eks. skal du købe 7 halogenpærer, hver gang du køber 1 tilsvarende LED-pære pga. den kortere levetid af halogenpæren
Hvilke fordele er der ved at vælge LED?
Lavt strømforbrug; - LED-pærer bruger 4-5 gange mindre strøm end halogener.
Lang levetid - LED pærer har en levetid fra 15000 timer til 40000 timer. En halogenpære har en levetid på omkring 1000 timer.
Miljøvenlig;-LED pærer er fri for kvivksølv. Gør miljøet en tjeneste, vælg LED pærer. Brugte LED-pærer skal du aflevere til genanvendelse på din lokale affaldsstation.
Ingen opstartstid;Tænder øjeblikkeligt, fuld lysstyrke med det samme – der er ingen opstartstid du kender fra for eksempel sparepæren.
Lumen
Lumen viser hvor kraftigt pæren lyser. Tidligere målte man det i Watt, nu er det lumen. 40 Watt svarer til 470 lumen og 60 Watt svarer til 800 lumen.
Hvad er ulempen ved LED-pærer?
Dyrere i indkøb- LED-pærer er dyrere i indkøb end en halogenpære, men når du sammenligner strømforbruget, så er investeringen hurtig tjent hjem
Farvegengivelse (Ra)
Jo højere værdi, jo tættere er lyskildens farvegengivelse på dagslys, som har en Ra-værdi svarende til 100.
Og hvad med halogenpærer?
Halogenpærerne er gode, når farverne er vigtige. De har en Ra-værdi svarende til 99, hvilket er tæt på dagslysets farvegengivelse svarende til 100. Farvetemperaturen ligger typisk på 2.500 - 3.000 Kelvin. Farvetemperaturen for en glødepære er 2.700 K.
Hvad er fordelene ved halogenpærer?
- Tænder øjeblikkeligt
- Altid Ra = 99.
- Billige i indkøb
Levetid
Levetid målt i timer (h) Hvis lyskilden bruges lidt under 3 timer om dagen i gennemsnit, svarer det til 10.000 timer på 10 år
Hvad er ulemperne ved halogenpærer?
- Den korte levetid mellem 1000 til 2000 timer
- De bliver meget varme.
- Højt strømforbrug
Fra september 2012 falder de sidste undtagelsesbestemmelser for halogenglødepærer væk. Alle klare pærer skal derefter opfylde mindst energiklasse C. Fra september 2016 strammes kravet til klare pærer til energiklasse B. Dette krav kan opfyldes af pærer med Infra Red Coating, enten som lavvoltpære eller som pære med indbygget transformer og almindelig skruesokkel.
Fra september 2016 og frem er der dog en undtagelsesbestemmelse for pærer i energiklasse C med G9 eller R7s sokkel til netspænding. Forhandlere må stadig sælge de udfasede produkter, som allerede er på lager i et EU-land, indtil lagrene er brugt op.